Rumi og Mevlevi-ordenen

Rumi

Rumi, hvis fulde navn var Jalal al-Din Muhammad, blev født i 1207 og døde den 17. december 1273. Hans familie kom fra Balkh, og mongolernes fremrykning drev dem vestpå. Han slog sig ned i Konya, dengang hovedstad i det seljukiske Rum-sultanat, og det er herfra navnet Rumi stammer. Han forventedes at følge sin far som religiøs lærd og lærer. Hans Masnavi betragtes som et af den persiske litteraturs store digte, og hans poesi læses i dag over hele verden i mange oversættelser.

Shams og digtene

I 1244 mødte Rumi den omvandrende dervish Shams fra Tabriz, og mødet forandrede hans liv. Shams forsvandt i 1248, og Rumis sorg blev en strøm af lyriske digte i Divan of Shams of Tabriz. Biografier om Rumi blander historie med legende, så forskere behandler de gamle beretninger med varsomhed. En populær historie fortæller, at han først begyndte at dreje, da han hørte guldsmede hamre i bazaren i Konya. En anden opfattelse går ud på, at han lærte at hvirvle af Shams. Begge historier fortælles om semaens oprindelse.

Ordenen opstår i Konya

Efter Rumis død grundlagde hans søn Sultan Veled og Husameddin Chelebi Mevlevi-ordenen, og de lod opføre et mausoleum i Konya over hans grav. Gravkammeret blev færdiggjort i 1274 under en kuppel dækket af turkisblå fliser, som i dag er byens vartegn. Ordenen tog sit navn fra Mevlana, den titel tyrkerne bruger om Rumi, som betyder vores mester. Dens leder er traditionelt en Çelebi, en efterkommer af Rumis familie.

Loger over hele imperiet

Under osmannerne spredte ordenen sig over hele imperiet, og mevlevi-loger, kaldet mevlevihane, blev bygget i mange byer. Galata Mevlevi-logen i Istanbul, grundlagt i 1491 under Bayezid II's regeringstid, beskrives som byens ældste mevlevi-loge. Den har en ottekantet ceremoniSal med barokke elementer fra 1700-tallet. Senere sultaner støttede ordenen, og Sultan Selim III læste Masnavi og spillede ney, og hans regeringstid kaldes ofte ordenens guldalder.

Læs næste: Den hvirvlende dervish-sema forklaret

Træning og en livsform

UNESCO bemærker, at danserne engang modtog 1.001 dages tilbagetrukket træning i logerne, hvor de lærte etik, adfærdskodekser og tro gennem bøn, religiøs musik, poesi og dans. Efter denne træning forblev de medlemmer af ordenen, men vendte tilbage til deres arbejde og familier. Sammen med semaen omfatter ordenens praksis studier af Koranen og Rumis værker, meditation og samtale ledet af sheiken. Hvirvlingen er en del af en større disciplin, hvilket en god introduktion ved en forestilling bør gøre klart.

1925 og derefter

I 1925 lukkede Tyrkiets nye republik de sufiske loger, og Konya-logen blev til Mevlâna-museet, som åbnede i 1927. UNESCO registrerer, at alle mevlevihane blev lukket det år. Staten begyndte igen at tillade offentlige forestillinger i 1950'erne og lempede restriktionerne i 1990'erne. I årtierne med lukning overlevede traditionen, men fortrinsvis som musik snarere end religiøs undervisning. I dag præsenteres sema-ceremonier i Tyrkiet ofte som kulturelle begivenheder, og nogle grupper arbejder på at genskabe den oprindelige intime karakter.

Şeb-i Arûs

Den vigtigste årlige sema er mindehøjtideligheden for Rumis død, kaldet Şeb-i Arûs, hvilket betyder bryllupsnat eller foreningens nat. Ordenen ser hans død som et bryllup med Gud. Mindehøjtideligheden varer flere dage i Konya i december, og den sidste aften falder på årsdagen for hans død, 17. december. Pilgrimme rejser fra mange lande, og begivenheden har et billetsystem til ceremonien. Det vil du ikke opleve en aften i Istanbul, men det forklarer, hvorfor ordenen betragter december som sit tyngdepunkt.